Vi er klar til at hjælpe dig!

Åbningstider:
Man og tors: 08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre: 8:00 - 16:00
Weekend og helligdage: 08:30 - 15:00

Bestil en tid:
VivaNeo København
 +45 78 77 36 13
✉ copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
 +45 78 773652
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Maria Hamm ny CEO for VivaNeo

04. February 2018


VivaNeo Danmark har fra den 1. december 2017 fået ny CEO. Maria Hamm afløser dermed Iben Frithiof Kristoffersen, som har siddet i stillingen siden 2012.

45-årige Maria Hamm er netop tiltrådt som CEO for VivaNeo Danmark. Maria Hamm har mere end 20 års erfaring inden for forretningsudvikling og HR fra både internationale og nationale virksomheder. Netop det menneskelige aspekt er alt afgørende for VivaNeo Danmark, siger hun.
”Jeg har altid været meget optaget af at skabe resultater gennem mennesker og interesserer mig meget for relationer mellem mennesker. Vi har på klinikkerne i både København og Aarhus netop fokus på at hjælpe kvinder og par i en meget privat, følelsesmæssig og sårbar proces,” siger Maria Hamm. 

Individuel rådgivning 

Maria Hamm vil fremover lede VivaNeos danske klinikker – herunder VivaNeo Copenhagen, StorkKlinik i København og Ciconia i Aarhus. Samtidig er VivaNeo Danmark en del af en europæisk familie af klinikker, hvor der er fokus på nye behandlingsmetoder, forskning, vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af landegrænser. 
”Jeg har mødt høj faglig stolthed og en meget stærk passion for at hjælpe kvinder og par med at få deres største ønske opfyldt. Et så højt engagement blandt medarbejderne har jeg sjældent set. Vores medarbejdere evner virkelig kunsten at se og høre den enkelte. Det er vigtigt for at skabe tryghed,” siger Maria Hamm.
Hvor gør VivaNeo Danmark en forskel?
”Jeg vil gerne have, at alle, som kommer, husker mødet med os. At de møder varme, hjemlighed og imødekommenhed fra det øjeblik, de træder ind af døren, til de forlader os igen. Vi gør meget ud af at skabe et trygt miljø, og her er den personlige oplevelse helt afgørende. Alle, der kommer, skal mærke et nærvær. De skal opleve, at vi har den ekspertise, som gør, at vi kan guide dem gennem til de helt rigtig valg for dem – i hele processen. At gennemgå fertilitetsbehandling er en personlig og følelsesmæssig rejse. Det skal vi altid huske,” siger Maria Hamm og tilføjer:
”Det, der gør hele forskellen er engagementet hos medarbejderne. Det kan man ikke undgå at mærke, når man er i kontakt med os.”

Et vigtigt talerør 

Danmark har en langt mere lempelig lovgivning end mange andre lande i Europa. Dobbeltdonation, hvor en kvinde kan modtage både donorsæd og donoræg, er netop blevet lovligt pr. 1. januar 2018. Samtidig har en bred politisk opbakning for at øge honoraret til ægdonorer betydet, at ventetiden på ægdonation er reduceret til et minimum. Den udvikling er meget positiv, siger Maria Hamm. 
”Vi har set stor effekt på meget kort tid. Vi kan i dag hjælpe mange, som vi for bare få år siden måtte henvise til udlandet. Nu er vi spændte på at følge udviklingen, når det gælder dobbeltdonation. I og med vi ser de udfordringer, der er, betragter vi det fortsat som vores rolle at så nogle frø over for både politikere og interessegrupper, så vi fortsat kan være foregangsland og -klinik på fertilitetsområdet,” siger Maria Hamm. 

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:00-15:00
Weekend og helligdage: 8:30-15:00

Bestil en tid:
København
 +45 78 77 36 13
✉ copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
 +45 78 773652
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!