Vi er klar til at hjælpe dig!

Åbningstider:
Man og tors: 08:00 - 18:00
Tirs, ons, fre: 8:00 - 16:00
Weekend og helligdage: 08:30 - 15:00

Bestil en tid:
VivaNeo København
+45 70 60 60 90
✉ copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
+45 86 27 76 26>
aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Speciallæge i gynækologi til Ciconia Fertilitetsklinik Aarhus søges

Bliv en del af et både lokalt og internationalt lægeteam

Stillingen

Vi søger en dygtig gynækolog, gerne med fertilitetserfaring, som vil indgå i vores engagerede team på Ciconia Fertilitetsklinik i Aarhus.

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men der kan være mulighed for deltid.

Din hverdag hos os vil være præget af variation og løsning af mange forskellige opgaver inden for fertilitetsbehandling, bl.a.:

  • Indledende samtaler med kunder
  • Planlægning og gennemførsel af behandlingsforløb
  • Ultralydsscanninger
  • Aspirationer og transfereringer

Derudover indgår Ciconia i forskningsprojekter som du kan få indflydelse på og deltage i hvis dette har din interesse.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale med fokus på høj faglighed og fokus på kundetilfredshed. Du vil referere til Klinikchef Læge Jakob Dinesen.

Klinikken er åben året rundt og arbejdstiden vil som udgangspunkt være mandag – lørdag i vagtordning med ca. 1 lørdag pr. måned.

Kvalifikationer

Du er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik, gerne med erfaring fra fertilitetsbranchen.

Vi er kendt for professionalisme, nærvær og til enhver tid at give et velinformeret valg, og det er derfor vigtigt at du er kundeorienteret, udadvendt og en teamspiller.

Det er en fordel, hvis du er erfaren bruger af elektroniske journaler og kan navigere i systemer og selv skrive journaler. Vi anvender Formatex og D4.

Da vores kunder kommer fra hele verden, primært Europa, forudsætter vi, at du taler og skriver dansk/skandinavisk og engelsk.

Om klinikken

Vi kan tilbyde, at du bliver en del af Nordeuropas største fertilitetskæde, da Ciconia og den kæde klinikken hidtil har tilhørt; VivaNeo, netop er lagt sammen med engelske The Fertility Partnership. Sammenlægningen giver adgang til mere end 20.000 cykli og international faglig udveksling, da hele kæden nu tæller klinikker i Holland, Tyskland, Polen, Østrig og England ud over Danmark. I Danmark har vi, udover Ciconia, StorkKlinik i København. Vi udfører alle former for moderne fertilitetsbehandling, og på vores to danske klinikker har vi tilsammen hjulpet mere end 20.000 ønskebørn til verden.

I Danmark samarbejder vi desuden med tre privatpraktiserende gynækologer i henholdsvis Ålborg, Skive og Holbæk og er derfor både landsdækkende og lokale samt globale.

Du bliver en meget vigtig del af et dynamisk team på Saralyst Allé i Aarhus, med højt uddannet personale af læger, bioanalytikere, sygeplejersker og administrative koordinatorer. Vi er godt 10 faste medarbejdere og mere end 20, hvis du tæller vores konsulenter, studerende og øvrige samarbejdspartnere med.

Læs mere på www.ciconia.dk eller www.vivaneo.dk.

Ansøgning og proces

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til Klinikchef Jakob Dinesen på telefon 20 25 95 75.

Ansøgning sendes på mail til: jakob.dinesen[at]ciconia.dk med deadline 15. september.

Vi håber du vil være en del af vores hold

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:00-15:00
Weekend og helligdage: 8:30-15:00

Bestil en tid:
København
+45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
+45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!