Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider
Man-Lør: 8.00 – 16.00

Telefon konsultation:
Tir: 16.00 - 20.00
Søn: 8.00 - 15.00

Kontakt os:
Udfyld formularen
✉ aarhus[at]vivaneo.dk
+45 86 27 76 26

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Q&A: Derfor bør kvinder opsøge en fertilitetsspecialist i kræft, hvis du vil være gravid!

23. August 2018


Hvert år ramme unge kvinder i den fødedygtige alder af kræft. På VivaNeo Copenhagen og StorkKlinik kan du få rådgivning af vores læge Kirsten Tryde Macklon, som har specialiseret sig i fertilitetbehandling af kræftramte kvinder. Vi har lavet en Q&A, hvor Kirsten svarer på spørgsmål, hun oftest får fra kvinderne.

1. Hvem møder du på klinikken?

De kvinder, vi rådgiver her på klinikken, er typisk erklæret rask efter kræftbehandling. De ønsker sig brændende et barn. Nogle har et barn fra før, de blev syge, og overvejer, om det er muligt få et barn mere. 
Kvinderne er meget bekymrede for, om de stadig er fertile, og om det overhovedet er muligt at blive gravid. De vil gerne have afklaring hurtigt, og det er ofte en rigtig god idé. Jo før de får hjælp, desto større er chancen.
Vi får også henvendelser fra kvinder, som er blevet diagnosticeret med kræft og gerne vil fryse æg ned til senere. I Danmark kan kvinder få frosset æg og ægstokkevæv ned gratis via de offentlige hospitaler. Det anbefaler vi altid, at de tager imod, hvis de kan nå det. Det er desværre ikke i alle lande, at kvinder får det tilbud. Derfor kommer de til os.

2. Hvorfor er det vigtigt at opsøge en fertilitetsspecialist i kræft?

Ud fra den kræftsygdom kvinden har, kan vi rådgive om behandlingen, og hvad hun har af muligheder. Vi tilbyder disse kvinder en hormonbehandling, vi mener, er forsvarlig, da der altid vil være en risiko for, at kræften kan vende tilbage.
Heldigvis kan vi hjælpe rigtig mange. Hvis kvinderne ikke selv har æg eller ægreserven er meget dårlig, kan vi i mange tilfælde hjælpe via ægdonation. 

3. Hvilke kræftsygdomme er de hyppigste hos kvinderne?

Langt de fleste kvinder har haft brystkræft. Det er typisk noget, som rammer kvinder i 30’erne og 40’erne. Vi hjælper også kvinder, som har haft lymfekræft. Lymfekræft rammer oftest teenagere og unge kvinder. Herudover hjælper vi kvinder, der som teenagere og børn har været ramt af knogle- og bindevævskræft eller leukemi. 
Vi bliver også jævnligt kontaktet af kvinder, som har haft livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft er desværre meget problematisk, da livmoderen ikke kan bære en graviditet efter kemobehandling – og derfor er ægdonation desværre heller ikke en løsning. De kvinder er meget svære at hjælpe i Danmark.
Der er også kvinder, som har fået kemoterapi uden at have kræft. Det gælder bl.a. ved alvorlige nyresygdomme, bindevævssygdomme, autoimmune sygdomme og sclerosepatienter, hvor sygdommen er tilstrækkelig aggressiv. 

4. Hvad er kvindernes største frygt?

Kvinderne frygter, at deres æg har taget skade, og om de overhovedet kan få et rask barn. Her kan vi heldigvis berolige dem, da æggene ofte ikke tager skade. Der er også former for kemoterapi, som er uskadelige for æggestokken. 
Kvinderne frygter, at kemoterapien kan betyde, at de får børn med misdannelser eller de kan give kræftsygdommen videre til deres barn. Det er heldigvis de færreste kræftformer, som er arvelige, så det er synd, hvis frygten afholder kvinderne fra at få børn.
Kvinder, som har haft brystkræft, kan godt bære gener, som bliver givet videre til en datter, som så senere i livet udvikler brystkræft eller æggestokkræft. Der er dog heldigvis kun meget få kvinder, der bærer de gener. 
Når det kommer til selve fertilitetsbehandlingen, frygter mange desuden at få tilbagefald på grund af hormonbehandling.

5. Er der nogen risiko ved hormonbehanlding?

Ca. 80 procent af de kvinder, som får brystkræft har en hormonfølsom brystkræft. Netop her er det vigtigt at være forsigtig med hormonbehandling af kvinden. Her er det selvfølgelig altid en vurdering, hvor mange behandlinger en kvinde kan gennemgå. Vi tilbyder oftest 2-3 IVF-behandlinger, hvor vi i hormonbehandlingen kompenserer for for mange østrogenhormoner. Det er klar, at vi har et ansvar for at undgå at give kvinderne for mange hormoner. Har vi gennemført de behandlinger, vi mener er forsvarlige, uden at kvinden bliver gravid, anbefaler vi ofte ægdonation. 
Hvis en kvinde har meget få æg tilbage, og chancen for at blive gravid er meget lille, anbefaler vi i langt de fleste tilfælde ægdonation. I det tilfælde anbefaler vi ikke, at kvinden udsættes for hormoner og dermed kan øge risikoen et evt. tilbagefald.

6. Hvor hurtigt kan man komme i fertilitetbehandling efter kemoterapi?

Der skal gå min 6 måneder fra den sidste kemobehandling. Vi anbefaler dog, at der går ca. 1,5 år efter kemobehandling.

3 gode råd til tidligere kræftramte kvinder 

1. Tjek din fertilitet når du er blevet rask. 
2. Få en snak med en ekspert, hvis du er bange for din kræftbehandling vil kunne skade dit kommende barn. Du skal ikke lade bekymringerne afholde dig fra at blive gravid.
3. Vent ikke for længe med at få børn. Du ved ikke, hvornår du løber tør for æg.
Vi ser desværre at kvinder, som har fået kemoterapi hurtigere går overgangsalderen end andre kvinder. Er du single, så kan du få frosset æg ned, hvis du ikke har fået det gjort tidligere. 

Vigtigt råd til kvinder, som bliver ramt af kræft

Hvis du kan nå det, så skynd dog at få nedfrosset æg eller æggestokvæv. 

Ønsker du rådgivning?

På vores klinikker i København tilbyder vi rådgivning til tidligere kræftramte kvinder, som ønsker at få barn. Her kan du bl.a. få klarhhed over, om dine æg har taget skadet? Om der er en risiko ved at få børn? Og hvilken type behandling vil kan tilbyde dig? 
Du kan også få undersøgt din fertilitet – herunder hvor mange æg du har og om vi kan hjælpe dig via IVF-behandling.
Kontakt klinikken på 32573316
Vi har åbent alle dage – hele året. Ingen ventetid.

Kirsten Tryde Macklon er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har 18 års erfaring fra Rigshospitalet Fertilitetsklinik. Kirsten er en af ganske få fertilitetslæger i Europa og Norden, der kan hjælpe kræftramte kvinder.

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider
Man-Lør: 8.00 – 16.00

Telefon konsultation:
Tir: 16.00 - 20.00
Søn: 8.00 - 15.00

Kontakt os:
✉ aarhus[at]vivaneo.dk
☎ +45 (0)86 27 76 26

Vi glæder os til at høre fra dig!