Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:

 +45 78 75 54 77
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hormonbehandling ved barnløshed

For ufrivilligt barnløse par kan en hormonbehandling øge chancerne for at opnå graviditet. For ofte skyldes ufrivillig barnløshed forstyrrelser i hormonbalancen. Selvom hormonelle forstyrrelser kan findes både hos manden og kvinden, er det som regel kvinden, der modtager hormonbehandling.

Hormonbehandlingen af kvinden har til formål at fremme ægmodningen og fremkalde ægløsning. Dermed øges sandsynligheden for en vellykket befrugtning. Chancerne for et godt resultat pr. behandlingscyklus kan variere meget afhængigt af kvindens alder og den tilgrundliggende hormonforstyrrelse og ligger i gennemsnit på mellem 10 og 20 % . Derfor er det i fleste tilfælde hensigtsmæssigt med en behandling, der strækker sig over flere måneder (cykli).

Hvornår er hormonbehandling hensigtsmæssig?

Hormonbehandling er især velegnet til kvinder med dårlig ægmodning og/eller manglende eller forstyrret ægløsning. Som regel skal årsagen findes i en forstyrrelse af Balancen mellem de mandlige (androgener) og de kvindelige (østrogener) hormoner (hyperandrogenæmi). Hos de berørte kvinder opnår folliklerne kun en begrænset størrelse (ca. 6-8 mm) under modningen, og der sker ingen ægløsning.

Hos nogle kvinder kan der ved ultralydsscanning påvises flere follikler på æggestokkene, således at den månedlige modning af en enkel follikel kan være forsinket eller forhindret. Man kalder denne forstyrrelse "PCO" – polycystisk ovariesyndrom. Også i disse tilfælde kan der opnås modning og efterfølgende ægløsning ved hjælp af en hormonbehandling.

I meget sjældnere tilfælde findes det follikelstimulerende hormon (FSH) og/eller det luteiniserende hormon (LH) kun i mindre koncentrationer. FSH fremmer væksten af follikler (ægblærer), som er de hulrum, hvori æggene modnes. Hver enkel follikel indeholder et æg. LH er primært ansvarlig for ægløsningen, dvs. æggets udgang Frau folliklen i æggelederen.

Derudover findes der andre hormonelle årsager til forstyrrelse af follikelmodningen. Således kan en øget koncentration af hormonet prolaktin også hæmme fertiliteten. Prolaktin fremmer væksten af brystkirtlerne under graviditeten og undertrykker ægløsningen. En øget koncentration af prolaktin før graviditeten kan behandles med prolaktinhæmmende medicin.

Desuden må man ikke glemme skjoldbruskkirtelhormonerne. Normale værdier for skjoldbruskkirtelfunktionen spiller en vigtig rolle for chancen for at opnå graviditet. Underfunktion i skjoldbruskkirtlen kan behandles med regelmæssig indtagelse af hormonpræparater.

Hvordan forløber en hormonbehandling?

Den hormonelle stimulation af ægløsningen sker i flere trin:

1. Cyklusdiagnostik

Før påbegyndelse af en hormonbehandling udføres en grundig diagnostik under menstruationscyklussen. Lægen kontrollerer, om der foreligger en forstyrrelse af hormonbalancen, og om der er hormonværdier, der er for høje eller for lave. Desuden overvåger han follikelvæksten i æggestokkene ved hjælp af ultralydsscanning og kontrollerer, hvornår og om der sker ægløsning. Disse oplysninger er vigtige for at påvise, om en hormonbehandling er nødvendig, og hvilke hormonpræparater der er mest velegnede til behandlingen.

2. Påbegyndelse af behandlingen

Behandlingen påbegyndes som regel på tredje til femte dag efter normal menstruationsstart. Medicinen kan enten gives oralt i form af tabletter eller som indsprøjtning under huden. Der indsprøjtes normalt kun FSH, men af og til anvendes også en kombination af FSH og LH, og medicinen injiceres som regel en gang dagligt ved hjælp af en pen. Efter en kort oplæring kan kvinden selv foretage injektionen. Ved visse meget sjældne hormonforstyrrelser giver behandling med hormonpumpe de bedste chancer for et godt resultat.

3. Ægløsning og befrugtning

Fra ca. ottende dag i menstruationscyklussen kontrollerer lægen forløbet af follikeludviklingen ved hjælp af ultralyd og blodprøver. Hos mange patienter sker ægløsningen af sig selv, når den største follikel har opnået en størrelse på ca. 18-20 mm. I andre tilfælde skal ægløsningen stimuleres ved indgivelse af et yderligere hormon human choriogonadotropin (hCG). Lægen oplyser så om, på hvilke dage der er de bedste chancer for befrugtning ved samleje. Ved få sædceller eller sædceller med nedsat bevægelighed skal der dog foretages behandling i form af kunstig befrugtning.

Bivirkninger og risici

Indgreb i hormonbalancen kan være forbundet med bivirkninger og risici, som den behandlende læge oplyser om individuelt før behandlingen. Desuden kontrollerer lægen under behandlingen regelmæssigt ægmodningen og hormonniveauet for at undgå overdosering og minimere risiciene.

Mulige bivirkninger ved behandlingen er f.eks.:

  • Hedeture
  • Hovedpine
  • Nedtrykthed
  • Overstimulation: Hvis der på grund af behandlingen dannes for mange follikler, fraråder lægen samleje. Det skyldes, at for mange modne æg øger risikoen for flerfoldsgraviditet (tvillinger, trillinger osv.), som er forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Doseringen af hormonpræparatet kan så reduceres i næste behandlingscyklus.

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:
☎ +45 78 75 54 77
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!