Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:

Telefon: +45 78 75 54 77
Email: aarhus[at]vivaneo.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Donorsæd

I forbindelse med en fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at anvende donorsæd. For mange par kan det være den eneste mulighed for at opnå graviditet. Det er f.eks. tilfældet, hvis der hos manden

  • ikke findes sædceller i hverken ejakulatet eller testiklerne, eller
  • foreligger en arvelig sygdom, eller
  • enlige kvinder og lesbiske par

Ved befrugtning af mandens partner med donorsæd er manden ganske vist ikke barnets genetiske far, men han påtager sig det sociale faderskab. Dermed får han, efter aftale med moderen, de samme rettigheder og pligter over for barnet som en far, der selv har undfanget barnet med sin partner.

Hvem stammer donorsæden fra?

Donorsæd kommer som regel fra en sædbank, hvor den som regel opbevares nedfrosset (cryokonservering).
Sæddonorerne udvælges på forhånd meget grundigt af sædbankerne. En sæddonor skal f.eks.

  • være mellem 18 og 38 år gammel,
  • være fysisk og psykisk fuldstændig sund og rask – der må altså hverken være infektionssygdomme eller arvelige sygdomme i familien – og
  • have en optimal sædkvalitet samt en stor mængde sædceller.

Sæddonorerne modtager en godtgørelse for deres donorsæd.

Hvordan foregår en fertilitetsbehandling med donorsæd?

1. Meget grundig undersøgelse af donorsæden og sæddonoren

Sæddonorer undersøges meget grundigt. Allerede godkendelsen som sæddonor kræver omfattende undersøgelser af sæd, blod og urin. Ud over den almindelige bestemmelse af sædparametrene undersøges alle blod-, sæd- og urinprøver fra donoren for infektions- og kønssygdomme. Hvis sædkvaliteten er i overensstemmelse med WHO-kravene for sæddonorer, nedfryses sædprøven efterfølgende (cryokonservering).

Før sædprøverne frigives til befrugtning, opbevares de i karantæne i 6 måneder. Efter 180 dages karantæne undersøges en blodprøve fra donoren igen for infektions- og kønssygdomme, og prøverne frigives endeligt til salg, hvis de serologiske undersøgelser ikke påviser noget unormalt.

2. Kontraktmæssig forpligtelse

Lægen eller sygeplejesken oplyser parret, der ønsker at blive gravid, om de medicinske, retlige og sociale spørgsmål i forbindelse med donorsæd. Der underskrives et samtykke til anvendelse af donorsæd I klinikken. Hvis parret opretter depot med donorsæd oprettes en kontrakt vedrørende dette. Derudover indgås der ofte en notarielt bekræftet aftale, der først og fremmest sikrer rettighederne for det barn, der bliver til ved denne befrugtning.

3. Valg af en egnet sæddonor

Ufrivilligt barnløse par kan så vælge en egnet sæddonor efter forskellige kriterier som f.eks.

  • hårfarve,
  • øjenfarve,
  • herkomst,
  • hårtype,
  • statur,
  • længde og
  • vægt.

Parret kan som regel selv søge efter en sæddonor med de ønskede egenskaber i sædbankernes online-kataloger. Efter ønske kan sædbanken også få til opgave at vælge en passende donor.

4. Befrugtning af ægget med donorsæden

Kvindens æg befrugtes med donorsæden. Befrugtningen foretages enten som

Det skal aftales med lægen, hvilken metode der anvendes.

Risici ved donorsæd

I en individuel rådgivningssamtale forklarer lægen risiciene ved donorsæd. For kvinden er risici både ved insemination og ved IVF og ICSI grundlæggende de samme som ved befrugtning af hendes æg med partnerens sæd. Eventuelle infektionsrisici forebygges i vid udstrækning med ovennævnte foranstaltninger.

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:
Telefontid: +45 78 75 54 77
Email: aarhus[at]vivaneo.dk

Vi ser frem til dit opkald!