Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:

Telefon: +45 78 75 54 77
Email: aarhus[at]vivaneo.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ægdonation

Fagligt betegnes ægdonation også som allogen ægtransplantation. Det betyder, at æggene stammer fra en anden kvinde. Donoren er ganske vist barnets biologiske mor, men det juridiske moderskab overgår til modtageren af donoræggene.

For mange kvinder er ægdonation den eneste mulighed for at få et sundt barn eller overhovedet at blive gravid, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når kvinden

• tidligt kommer i overgangsalderen, dvs. før det fyldte 40. år (Climacterium praecox),
• er blevet infertil på grund af stråle- eller kemobehandling, eller
• lider af en arvelig sygdom.

Hvem stammer æggene fra ved ægdonation?

Modtageren af en ægdonation kan medbringe sin egen ægdonor, som har erklæret sig villig til at donere æg. Eller ægdonationen stammer fra en for modtageren ukendt kvinde, i hvilket tilfælde fertilitetscenteret finder en egnet donor. For at komme i betragtning som donor skal de unge kvinder i de lande, hvor ægdonation er tilladt, opfylde forskellige landespecifikke kriterier.

Eksempelvis skal en ægdonor i Danmark være mellem 18 og 35 år gammel og må donere 6 gange svarende til max. 12 børn. Man kan anvende en kendt, anonym eller en åben donor.

Donoren skal naturligvis være fri for relevante arvelige sygdomme og infektionssygdomme (hepatitis, HIV osv.). Hvad der gælder for de enkelte typer af donation vil blive gennemgået ved en samtale på klinikken.

Ved valg af donor tages der også hensyn til andre kendetegn som f.eks.:

  • blodtype,
  • hud-, øjen- og hårfarve,
  • statur, størrelse og vægt

Hvordan forløber en ægdonation?

1. Hormonel stimulation af donoren

Først modtager donoren af æggene en hormonbehandling. Det betyder, at der modnes flere æg hos hende end ved den naturlige cyklus. Lægen udtager så disse æg fra æggestokkene med en hulnål (ægudtagning). Dette indgreb foretages som regel under lokal bedøvelse. Et par dage efter indgrebet får donoren sin sædvanlige menstruation, og hendes almindelige, naturlige cyklus går i gang.

2. Befrugtning af æggene i laboratoriet med IVF eller ICSI

Efterfølgende befrugtes de udtagne æg som regel med sæd fra modtagerens partner ved in-vitro-fertilisering (IVF) eller intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (ICSI) i laboratoriet og oplægges få dage senere i modtagerens livmoder (embryooplægning). Både ikke-befrugtede og befrugtede æg kan nedfryses med henblik på en senere oplægning (cryokonservering).

3. Hormonel klargøring af modtageren og oplægning af embryoner

Modtageren af æggene behandles som regel med hormoner – østrogener og progesteron (hormon, der produceres i æggestokkenes gule legeme). Derved opbygges livmoderslimhinden og klargøres optimalt til, at æggene sætter sig fast.

Hvilke risici er der ved ægdonation?

  • Risiko for donoren: Hormonstimulationen kan af og til have nogle bivirkninger – som f.eks. udvikling af det såkaldte overstimulationssyndrom. Der kan i givet fald forekomme voldsomme mavesmerter, kvalme og åndenød. I tilfælde af udvikling af overstimulationssyndrom kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse. I forbindelse med ægudtagningen kan der desuden forekomme blødning, efterblødning, hævelse, manglende sårheling eller infektioner, eller der kan ske uforvarende beskadigelse af de omkringliggende organer ved udtagelsen. Og narkose er heller ikke helt uden risiko. Alle disse komplikationer er sjældne, men donoren skal oplyses grundigt om dem før ægdonationen. Ved valg af så skånsomme stimulationsprotokoller som muligt forsøger man så vidt muligt at undgå komplikationer hos donoren.


  • Risiko for modtageren:Hvis der oplægges mere end et befrugtet æg, er der risiko for flerfoldsgraviditet. Det kan være farligt både for moderen og børnene. Man skal også være opmærksom på, at en graviditet udgør en større risiko, hvis modtageren har en høj alder (f.eks. er over 40), end det er tilfældet for yngre kvinder. Lægen kommer ind på disse risici i samtalerne før påbegyndelse af behandlingen, og han taler indgående med parret om situationen. Det skal dog også nævnes, at risikoen for numeriske kromosomforstyrrelser, som korrelerer med alderen på de anvendte æg, kan reduceres betydeligt med ægdonation. En kvinde på 40 år har med egne æg en risiko på ca. 1:100 for trisomi 21 (Mb. Down) – ved en ægdonation med æg fra en 25-årig donor reduceres risikoen for trisomi-21 til den risiko, som en 25-årig har (1:1350).

Mere information:

Information Ægdonation                 Befrugtning & Overføring

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:
Telefon: +45 78 75 54 77
Email: aarhus[at]vivaneo.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!