Overvågning af menstruationscyklus

Ved overvågning af menstruationscyklussen undersøger lægen kvindens menstruationscyklus. Gennem forskellige undersøgelser kan han konstatere,

• om kvindens hormoncyklus er normal,
• om der ses follikelvækst (vækst af ægblære),
• om kvinden får ægløsning,
• om kvindens livmoderslimhinde forbereder sig på fastsættelse af et befrugtet æg, og
• hvornår ægløsningen finder sted.

Overvågning af menstruationscyklussen har forskellige formål. Lægen kan således f.eks. opdage forhold, der peger på årsagen til parrets ufrivillige barnløshed og sammen med parterne finde en passende behandling.

Hvis parret ønsker at undfange et barn på naturlig måde, viser overvågning af menstruationscyklussen det optimale tidspunkt for befrugtningen – dvs. de dage, hvor parterne bør have samleje.

Men overvågning af menstruationscyklussen kan også være nyttig i forbindelse med sædoverførsel (inseminering), in-vitro-fertilisering (IVF) eller intracytoplasmatisk sperminjektion (ICSI). Lægen ved så helt præcist, hvornår han skal foretage insemineringen eller udtage de æg, der skal bruges til en kunstig befrugtning. Ægløsningen fremkaldes i den forbindelse som regel med en hormonbehandling. Dette giver bedre muligheder for planlægning. Desuden øges udsigten til, at der opnås en graviditet.

Overvågning af menstruationscyklussen er en del af diagnostikken ved ufrivillig barnløshed. Især hos kvinder med en uregelmæssig menstruationscyklus giver jævnlige undersøgelser ved hjælp af ultralyd og laboratorieanalyser mulighed for at konstatere, om der er follikelvækst, eller om kvinden har forstyrrelser i ægmodningen. Follikelvæksten overvåges ligeledes i forbindelse med en kunstig befrugtning.

1. Afhængigt af grunden til overvågning af menstruationscyklussen observerer lægen én menstruationscyklus hos kvinden. Til dette formål foretager han flere ultralyds- og hormonundersøgelser:
2. Den første undersøgelse foretages normalt mellem tredje og femte dag i menstruationscyklussen. Her kontrollerer lægen kvindens hormonniveau. På dette tidspunkt er lægen især interesseret i blodniveauet af de hormoner, der er ansvarlige for ægmodningen eller kan forstyrre den. Hertil hører det follikelstimulerende hormon (FSH), det luteiniserende hormon (LH), skjoldbruskkirtelhormonerne, stresshormonet prolaktin og de såkaldte "mandlige" hormoner (androgener). Desuden er det muligt at skønne ægreserven ved at måle det antimüllerske hormon (AMH). Derudover undersøger lægen kvindens æggestokke og livmoder med ultralyd.
3. Den anden undersøgelse foretages som regel mellem den tiende og tolvte dag i menstruationscyklussen, dvs. kort før forventet ægløsning. Her måler lægen igen hormonniveauet. Ved hjælp af en ultralydsscanning kan han se, om der i mellemtiden er sket modning af en follikel, om og i hvilket omfang livmoderslimhinden er opbygget, og om modermunden allerede er åben, så sædcellerne nemt kan passere igennem livmoderhalsen. 

Ved den tredje undersøgelse, ca. en uge efter ægløsningen, undersøges hormonniveauet – herunder niveauet af progesteron (hormon, der udskilles af det gule legeme) – atter en gang. Progesteron spiller bl.a. en vigtig rolle ved fastsættelsen af et befrugtet æg i livmoderslimhinden. 
Hvis kvindens menstruationscyklus er længere eller meget uregelmæssig, foretages der yderligere undersøgelser – som regel inden for få dage. Ved behov kan en cyklusundersøgelse også omfatte flere menstruationscyklusser.

Hvis lægen under overvågningen af menstruationscyklussen konstaterer, at der ikke er follikelvækst, eller at ægløsningen udebliver, vil han som regel anbefale en hormonbehandling. Denne behandling stimulerer ægmodningen og fremkalder ægløsning. Desuden kan fastsættelsesfasen understøttes ved at give progesteron. Ofte er denne behandling samtidigt med samleje på det optimale tidspunkt eller en inseminering tilstrækkelig til at opnå graviditet. Til overvågning af cyklussen i hormonelt stimulerede menstruationscyklusser udarbejder din læge sammen med dig en undersøgelsesplan, der er tilpasset behandlingen.