Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Kontakt os:
Udfyld formularen
✉ aarhus[at]vivaneo.dk
 +45 78 75 54 77

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menstruationscyklus

Grundlaget for livets udvikling 

Du har sikkert allerede beskæftiget dig grundigt med din menstruationscyklus – når et par ønsker at blive gravid, drejer de første og vigtigste spørgsmål sig som regel om "ægløsning". Som så mange andre processer i kroppen styres menstruationscyklussen også hormonelt – helt nøjagtigt af mellemhjernen (hypothalamus): Herfra sendes hormonelle signaler til hypofysen (hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen), som stimulerer produktionen af kønshormonerne FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon). 

Første halvdel af menstruationscyklussen (1.–14. dag)

Med den øgede produktion af FSH begynder der en modning af et til tre æg i æggestokkene (ovarierne). Hvert af disse æg ligger i en ægblære (follikel), som er ansvarlig for dannelsen af de kvindelige kønshormoner (østrogener). Disse hormoner opbygger livmoderslimhinden (endometrium) og åbner livmoderhalsen (cervix) en smule. Desuden fremmer de produktionen af livmoderhalssekret, som gør det lettere for sædcellerne at trænge ind i livmoderhulen. 

Midten af menstruationscyklussen (ca. 14.–16. dag)

I midten af menstruationscyklussen er folliklerne fuldstændigt modnet og producerer maksimale mængder østrogen. På grund af den øgede østrogenmængde udskiller hypofysen større mængder LH. Dette kønshormon sørger for, at folliklen brister, så ægget kommer ud af æggestokken – og så sker den såkaldte ægløsning (ovulation). Af resterne af folliklen dannes det gule legeme, der producerer hormonet progesteron. I tilfælde af befrugtning hjælper progesteron med at bevare graviditeten. De modne æg opfanges af æggelederen og transporteres i retning af livmoderen. Æggene er levedygtige og kan befrugtes i ca. 24 timer. 

Anden halvdel af menstruationscyklussen (ca. 17.–28. dag)

Ægget kan befrugtes, mens det befinder sig i æggelederen. Hvis en sædcelle når ægget, og det lykkes at nedbryde æggeskallen, deler ægget sig flere gange, allerede inden det når livmoderen. Efter yderligere fire til fem dage sætter det befrugtede æg sig fast i livmoderslimhinden. Denne begynder straks at udsende signalstoffet hCG (humant choriongonadotropin, såkaldt graviditetshormon) for at bevare graviditeten.

Hvis ægget i æggelederen ikke befrugtes, registreres dette af æggestokken, da livmoderens hCG-signaler udebliver. Det gule legeme, der dannes af follikelresterne, går til grunde efter 10-14 dage. Det betyder, at progesteronniveauet i kvindens blod falder, og livmoderslimhinden afstødes. Dermed begynder den første dag i den nye menstruationscyklus. 

Hvornår er det optimale tidspunkt for en befrugtning?

Efter ægløsningen kan ægget befrugtes i ca. 24 timer. Mandlige sædceller kan overleve i kvindens krop i 48 timer eller mere. Det optimale tidsrum for befrugtningen starter derfor to dage før ægløsningen og slutter en dag efter ægløsningen. Da ægløsningen ikke altid sker på samme dag i menstruationscyklussen og ikke kan bestemmes entydigt, anses tidsrummet mellem 9. og 16. dag i menstruationscyklussen for optimalt for befrugtning. 

Du er altid velkommen til at henvende dig til os, hvis du har spørgsmål til dette eller andre emner: Vores eksperter hjælper dig gerne videre på basis af din individuelle situation. 

Sådan styres menstruationscyklussen

  • Hypothalamus: Mellemhjernen, der er ansvarlig for de vegetative kropsfunktioner
  • Hypofyse: Kirtel på undersiden af hjernen, der spiller en afgørende rolle for styringen af hormonsystemet 
  • Gonadotropin-releasing-hormon (GnRH): Et såkaldt frigørelseshormon, der sender signaler fra hypothalamus til hypofysen og stimulerer dannelsen af kønshormoner
  • Follikelstimulerende hormon (FSH): Kvindeligt kønshormon, der produceres i hypofysen og stimulerer væksten og udviklingen af æggene
  • Luteiniserende hormon (LH): Kvindeligt kønshormon, der produceres i hypofysen og afslutter æggenes modningsproces
  • Østrogen: Kvindeligt kønshormon, der dannes i æggestokken og sørger for produktion af livmoderslimhinde
  • Progesteron: Det gule legemes hormon. Produceres af det gule legeme og er ansvarligt for bevarelse af graviditeten i det tidlige stadie
  • hCG: humant choriongonadotropin, såkaldt graviditetshormon

Andre emner, der kan være interessante for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Please fill out the form.
     

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Kontakt os:
✉ aarhus[at]vivaneo.dk
☎ +45 78 75 54 77

Vi glæder os til at høre fra dig!