Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:

 +45 78 75 54 77
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Her kan du udfylde den elektroniske journal!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Endometriose

Endometriose – kronisk sygdom som årsag til infertilitet

Endometriose er en kronisk, men godartet underlivslidelse, som forekommer hos kvinder i den fertile alder. Ved endometriose sætter livmoderslimhindelignende væv (med. endometrium) sig fast på et eller flere organer. Der kan f.eks. forekomme endometriose i livmoderen, æggelederne og æggestokkene samt bughinden, tarmen og blæren. Disse vævsområder, der kan kaldes endometriosevæv vokser og kan bløde, således at der opstår betændelse i vævet og med tiden dannes arvæv. Disse vævsforandringer vanskeliggør befrugtning og fastsættelse af det befrugtede æg. 

Hvilke årsager er der til lidelsen endometriose?

Årsagerne til endometriose er ikke entydigt klarlagt. Der findes forskellige teorier om, hvordan vævsforandringerne opstår. Bl.a. kan nævnes:

  • Dele af livmoderslimhinden føres ned i underlivsorganerne, idet menstruationsblodet løber bagud (retrograd menstruation) 
  • Dele af livmoderslimhinden føres ud via blodet og lymfekarrene
  • Genetiske faktorer som udløser for vævsforandringer
  • Fejlfunktion i immunsystemet
  • Miljøpåvirkninger, især miljøgifte som PCB, DDT og dioxiner, der påvirker det endokrine system

På grund af de mange forskellige symptomer og det komplekse forløb af endometriose er det nærliggende at mene, at der ikke er en enkelt årsag til, at tilstanden opstår. Man antager derimod, at det er et samspil af forskellige faktorer, der er årsag til lidelsen. 

Hvordan behandles endometriose?

For ufrivilligt barnløse endometriosepatienter findes der to grundlæggende behandlingsmuligheder. Ved en let udbredelse af tilstanden fjerner man først alt synligt endometriosevæv og afventer så, om der kan opnås graviditet på naturlig vis. Hvis endometriosen er meget udpræget eller forekommer gentagne gange, anbefaler vi, at man efter indgrebet foretager en befrugtning uden for kroppen for at øge chancerne for en vellykket graviditet. 

Før fjernelse af endometriosevævet skal der under alle omstændigheder foretages en grundig diagnostik samt afholdes rådgivningssamtaler med vores speciallæger, således at behandlingsmålene for hver enkelt patient kan fastlægges individuelt. Derefter startes endometriosebehandlingen:

  • Diagnose: For at stille diagnosen foretager man som regel en laparoskopi (kikkertundersøgelse af bughulen). Mindre endometrioseområder kan fjernes umiddelbart i forbindelse med indgrebet, f.eks. med laser eller højfrekvent strøm. 
  • Behandling: Hvis diagnosen viser, at der findes store vævsforandringer eller sammenvoksninger på vanskeligt tilgængelige steder, fjernes disse med et snit i maven (laparotomi). 

Hos ufrivilligt barnløse patienter har den fuldstændige bevarelse af organerne højeste prioritet. Det betyder, at meget store endometrioseområder på livmoderen eller æggelederne ikke altid kan fjernes fuldstændigt. Også i disse tilfælde anbefales kunstig befrugtning i tilslutning til behandlingen. 

Endometriose – tal og fakta

Kilde: Stiftung Endometriose-Forschung, Deutschland

  • Endometriose er den næsthyppigste gynækologiske lidelse efter livmodermyomer (godartede knuder).
  • Det skønnes, at 7-15 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, heraf mange uden en diagnose.
  • Man regner med, at der hvert år kommer 40.000 nye tilfælde af endometriose til.
  • Ofte opdages endometriose ikke igennem længere tid – i gennemsnit går der seks år fra de første symptomer til en diagnose.
  • Endometriosepatienter inddeles i infertile patienter med en fertilitetsforstyrrelse på grund af sygdommen og smertepatienter, som ikke er ufrivilligt barnløse, men som lider under de fysiske symptomer af sygdommen.

Andre emner, der kan være interessante for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Åbningstider:
Man-Fre: 08:15 - 12:30, 13:00-15:00
Lør: 8:00 - 12:00

Bestil en tid:
☎ +45 78 75 54 77
✉ aarhus[at]vivaneo.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!